Til Start Til Middelaldercentret Til Link
Tiden
er Margrethe den Førstes. Den lille købstad Sundkøbing ser fremtiden i møde
med fortrøstning. Byens dygtige købmand har bragt velstand til byen, hans
lagerhus på nokken bugner af varer og snart lader han opfører et hus til sig
og sin familie samme sted. På markedsdage flokkes de handlende om lokale
og udenbys varer, og det sker at gøglere, musikanter, ludere, lommetyve og
andet pak gæster landsbyen. Ridder Henrik Svane øver med sine heste og våben
og byder ofte på storslåede ridderspil, hvor han kæmper mod ridder Lilje.
Ridder Henrik Svane lader dagligt de tonstunge krigsmaskiner, bliderne, skyde ud
over sundet og undertiden brager kanoerne. Nok er det fredelige tider, men det
er godt at være beredt.
I gæstgiveriet " Den Gyldne Svane " tilbydes et bredt udvalg af mad
og drikke fra 1300-tallets Danmark. Det er indrettet som en folkestue og en
banketsal i en større dansk borg. Den raffinerede og delikate middelaldermad og
drikke serveres i stemningsfulde omgivelser af tjenestefolk iført periodens
dragter.