Halstedkloster Historie

Til    Start                Til Halstedkloster                Til    Link

 

 

Halsted Kloster's historie går tilbage til 600-tallet e. Kristi. Før klostertiden var Halsted Kloster krongods,
også kaldet kongelov, og nævnes i Valdemar Sejrs jordebog fra 1231. Kirken var allerede bygget på det tidspunkt.
I 1284 mageskifter Erik Klipping med sin kusine Jutta, som var datter af Erik Plovpenning, således at Jutta får hele krongodset i Halsted. Hun dør samme år og overdrager forinden jorden til abbeden i Ringsted.
Herefter forbliver Halsted Kloster i kirkens eje (Benediktinerkloster) til reformation 1536, hvorefter Halsted Kloster atter overgår til kronen.
Fra 1536 - 1721 var Halsted Kloster diverse enkedronninger og kronprinsers pension
og krongodset blev bestyret af diverse landsmænd.
Halsted Kloster var i disse år udsat for adskillige overfald og plyndringer fra lübeckernes og svenskernes side.
I 1591 opførtes den gamle hovedbygning med trappe og fangetårn, som senere blev nedrevet.
I 1718 påbegyndte Kong Frederik d. V. forhandlinger med baron Jens Juel - Vind (hvis onkel var Søhelten Niels Juel), om at mageskifte Juellinge på Stevns med Halsted Kloster.
I 1721 var forhandlingerne faldet på plads og Halsted Kloster fik navnet Juellinge, hvilket det blev ved at hedde indtil lensafløsningen i 1919, hvor Halsted Kloster overgik til fri ejendom og fik sit oprindelige navn tilbage.
Som det fremgår af ovennævnte, har Halsted Kloster kun været ejet af kirken, kronen og familien Krag-Juel-Vind-Frijs.
I Middelalderen havde munkene deres egen klosterhave, foruden en "fornøjelig" lund, også kaldet Munkelunden, hvor klosterfolket promenerede. Munkelunden blev senere indhegnet og der opstod det, der i dag bliver kaldt Dyrehaven.
Baron Jens Krag-Juel-Vind lod i 1740 en barok have anlægge i fransk stil med tre lindealléer i le Nôtres stil.
Anlægget bliver nedlagt i 1860, men genskabt af Frederik Krag-Juel-Vind-Frijs i 1920, for atter at blive nedlagt i 1960´erne. Man kan stadigvæk ane noget af den gamle barokhave med terrasseniveauerne.

Familiens oprindelige navn er Vind.
Ago Wind nævnes i 1163 som den første af familien Vind.
Baron Jens Juel-Vind tager navnet Juel, som er hans mors pigenavn samt titlen baron for at kunne arve godset Juellinge (Stevns). Han gifter sig med Ida Helle Margrethe Krag til Steensballegaard. Deres søn, også kaldet Jens, tager navnet Krag for at kunne arve Steensballegaard, derved opstår navnet Krag-Juel-Vind. Jens Krag-Juel-Vind gifter sig med Sophie Magdalene von Gram til grevskabet Frijsenborg. Deres søn Frederik tager ejendommens navn Frijs og grevetitlen for at kunne arve Frijsenborg, og således opstod navnet Krag-Juel-Vind-Frijs.